NærVær: et åndehul, hvor du kan slippe hverdagen for en stund

Indehaver af NærVær

Mød Tina – Kvinden bag NærVær

Min personlige rejse har i lang tid været drevet af en dyb nysgerrighed på, hvad vi selv kan gøre for at opnå et bedre velvære i en travl hverdag. I 2018 fandt jeg yogaen, og det blev et vendepunkt for mig.

Yogaen lærte jeg at forbinde mig til min krop, og en dyb kropslig ro gav mig plads til at opdage nye tankemønstre. Denne forandring motiverede mig til at tage en Hatha Yogauddannelse, og en efterfølgende uddannelse i Astanga, Vinyasa Flow og Yin.

I starten var det for min egen skyld, men i dag, med snart 3 års undervisningserfaring, deler jeg min passion og viden med dig.

Min vision med NærVær

Jeg ønsker, at NærVær bliver endnu et lille lyspunkt i 7080 området – et åndehul, hvor du kan slippe hverdagen for en stund, lade skuldrene sænke sig og mærke, at dit åndedræt falder til ro. Mit håb er, at når du træder ud af NærVær, er det med en følelse af lethed i krop og sind, og gerne med et lille smil på læben.

Udannelses-/ kursusbeviser

Mine uddannelses- og kursusbeviser er din tryghed for, at du er i gode hænder.
Min passion for yoga og energi arbejde, driver mig til løbende at lære mere, så jeg altid kan give dig en undervisning, der er både fagligt funderet og fyldt med nærvær.

Lidt om Yoga

Hvem er yoga for - og hvad kan yoga gøre for dig?

Yoga er for alle – uanset alder, køn, form eller erfaring.

Det kan være for dig, som ønsker at forebygge, eller desværre allerede døjer med smerter i knæ, hofter, ryg (lænd, nakke, skuldre), stivhed (nedsat bevægelighed), dårlig holdning, fordøjelsesproblemer, træthed og/eller lav energi.

Eller det kan være for dig, som søger øget smidighed, stærkere muskler, indre ro, bedre søvn eller et skarpere mentalt fokus.

Eller for dig der trives med at udfordre kroppen. Og på en legende måde ønsker at opbygge styrke, balance og mærke glæden ved at bevæge dig ogudvikle dig i stillingerne.

– Yogaen spænder bredt og møder dig i dine specifikke behov og ønsker.

Din guidning hos NærVær

Uanset om du har brug for det helt blide eller en mere styrkende yogaform, så har NærVær et hold, der passer til dig. Jeg guider altid med dyb respekt for dig og din krop og tilpasser undervisningen bedst muligt dit udgangspunkt.

Min undervisning bygger på en solid baggrund inden for Hatha yoga, Astanga, Vinyasa flow og Yin. Ud fra disse retninger har jeg udviklet min egen yogastil, som danner grundpaletten for min undervisning – skræddersyet til at give dig det bedste fra de forskellige verdener.

Yoga og udvalgte events

NærVær vil løbende tilbyde forskellige events i form af workshops, foredrag m.m. Disse arrangementer er din mulighed for at fordybe dig i specifikke emner og hente ny inspiration.

Har du et ønske om at samle en gruppe mennesker i studiet til en særlig oplevelse, hvor jeg er facilitator, er dette også en mulighed. Det kunne være alt fra en privat workshop til et skræddersyet forløb.

Hold dig opdateret om kommende events: Tilmeld dig mit nyhedsbrev eller følg med på Facebook og Instagram. Tilmeld dig i bunden af siden.

Instagram

Her deler jeg stemningsfyldte glimt fra hverdagen, nyheder om kommende events og personlige tanker om vejen til indre ro.
Følg med og lad dig inspirere af en lille dosis nærvær i dit feed.

Hverdagsglimt og
inspiration til indre ro.